Carl Adolf Sørensen
54.600 - Carl Adolf Sørensen (Tytte)
09.12.1925 - 14.08.2009


Bladet “Modstandskampen 1940 - 1945” Januar 2010.

Car Adolf Sørensen også kaldet “Tytte”, døde i Århus den 14. August 2009 efter lang tids alvorlig sygdom, 83 år gammel.

I Juni 1944 blev Tytte efter illegalt arbejde taget til fange af Gestapo og kom i fængsel i Århus. Derfra til Horserød og 11. August videre til Frøslev, endeligt den 19. Oktober gik turen til Hannover-Stöcken.

Her fuldte en grufuld tid med arbejde på Akkumulator fabrikken AG (AFA), indtil Tytte´s redning af Svensk Røde Kors, og via Sverige kom han den 17. Maj 1945 hjem til Danmark, langt fra rask, men dog ved godt mod, og efter et år eller to kunne han påtage sig arbejde igen.

I 1947 blev han gift med Anny, med hvem han levede til sine dages ende. De fik to børn, Kitti og Kim, og Tytte oplevede at blive både bedstefar og oldefar.

Som 48-årig blev han så medtaget af KZ-Syndrom med både fysiske og psykiske problemer, at han måtte stoppe et normalt arbejdsliv. Men Tytte havde kunstneriske evner, og han fik videreuddannelse inden for maleri og skulptur på Århus Kunstakademi. Det gav ham, sammen med familielivet, et positivt livsindhold.

Tytte var meget aktivt medlem af den lille forening Hannover-Stöcken Gruppen, som blev oprettet i 1946.
Hvert år drog han til Hannover-Stöcken den 8. maj og lagde her ved mindesmærket for KZ-lejren en krans med hilsen fra gruppen. Så sent som i 2009 var han, stærkt plaget af sin sygdom i Hannover-Stöcken med sin hustru.

De sidste år af Tytte´s liv var stærkt præget af hans ønske om at få en uforbeholden undskyldning fra den familie, der ejede akkumulatorfabrikken, og som havde haft slavearbejdere i produktionen. Tyske historikere havde i flere år arbejdet med netop spørgsmålet om tyske industrifamiliers anvendelse af tvangs- og slavearbejdere under krigen, og tysk TV har lavet en dokumentarfilm om familien Quandt, de daværende ejere af AG (AFA), i dag Varta, samt BMW og andre store virksomheder.

Tytte´s medvirken var betydelig, idet han, selv om han var stærkt svækket, med levende billeder og interviews kunne dokumentere de faktiske forhold på fabrikken. Familien Quandt skrev til Tytte og beklagede, at deres familie havde forsaget, at han og mange andre havde været tvunget til at arbejde på fabrikken under de forfærdelige forhold, men Tytte´s ønske om en uforbeholden undskyldning fik han aldrig.

Vi få der er tilbage i gruppen, vil altid huske Tytte som den gode og trofaste ven, der kæmpede til det sidste.

ÆRET VÆRE TYTTES MINDE

Eric Tanne