Talen
Talen 8/5-2017.

Mine damer og herrer.

Først vil jeg gerne takke organisationen bag monumenter og Hannover bystyre for at jeg måtte komme her idag.

Som søn af fange nr. 54548 har krigen også betydet noget for mig, trods min alder. Jeg har gennem min opvækst haft en far der var mærket for livet, af det halve år han var her i Hannover.
Jeg har også hele min opvækst kendt de sidste af min fars kammerater fra den tid, jeg har hørt nogle historier om den tid, som jeg ihvertfald ikke har lyst til at fortælle videre til mine egne børn, før de bliver voksne.

Jeg vil gerne idag ære min far og hans kammerater fra Hannover-Stöcken Gruppen. Og nævne navnene på dem, som jeg nåede at lære at kende, men som nu alle er døde. Jeg lovede dem alle efter min fars død, at jeg nok skulle gøre hvad jeg kunne for at det der skete for mange år siden her i lejren aldrig vil blive glemt.

Ove Misfeldt
Orla Nielsen
Arnold Jensen
Kai Wive
Peter Møller Madsen
Carl Adolf Sørensen (TYTTE)
Min farbror Steen Lykkeberg
Min far Ove Lykkeberg

Til sidst vil jeg læse den tale op som min far holdte her for 30 år siden, i forbindelse med afsløringen af dette monument.

Min fars tale ved åbning af mindesmærket i Hannover:

Kære Kammerater, mine damer og herrer.

Jeg vil først takke Hannover bystyre og de organisationer der står bag rejsningen af dette monument, som nu står til evig minde om de grufulde mord der blev begået her på Varta fabrikken i 1944 - 45, med fabrikkens billigelse.
Vi fra Danmark der her er tilstede er selv ofre fra den tid, og vi ved hvor mangelfuld fabriksledelsen var.
Ja selv vand til at vaske hænder i, var der ikke - og slet ikke beskyttelsestøj eller handsker !
Så vi forstår ikke at Varta fabrikken nu vil løbe fra sin del af ansvaret.
Jeg vil til slut mindes de faldne kammerater og udtale - Lad det aldrig ske igen.
Ære være deres minde.

Nu vil jeg gerne overbringe en hilsen fra fange nummer 54.555 Erik Preben Tanne som idag er 93 år gammel, og den sidste nulevende danske fange fra KZ lejren Hannover-Stöcken. Han kan desværre ikke tage på lange ture mere, men tænker på os og på hans kammerater som nu ikke er mere.