Afhøringer
Afhørring efter krigen


Afhørring af Kurt Klebek, SS-Hauptsturmführer i Neuen­gamme-lejren. (leder af KZ-Hannover-Stöcken)

Forsvarer:
Hvad var Deres opgave i Neuengamme?

Vidne:
Jeg var i en udelejr i Hannover.

Forsvarer:
Ledte De denne udelejr?

Vidne:
Ja.

Forsvarer:
Hvor mange fanger havde De der ?

Vidne:
Det varierede.

Forsvarer:
Hvilket arbejde var fangerne beskæftiget med?




Vidne:
Med fremstillingen af akkumulatorer.




Forsvarer:
Var arbejdet hårdt?




Vidne:
Nej.

Forsvarer:
Var ernæringen tilstrækkelig?




Vidne:
Ja.




Forsvarer:
Hvor mange syge havde De i gennemsnit?




Vidne:
Ca. 50. Vi havde et enkelt revir.

Forsvarer:
Hvor mange afgik ved døden?

Vidne:
Meget få. Jeg kan ikke sige det nøjagtigt, men 5 - 6 om måneden i vinter-kvartalet 1944/45. De blev noteret i Neuengamme.




Forsvarer:
Er det Dem bekendt, at lejren Ahlen, som også til­hørte Neuengamme, fik jøder fra øst i slutningen af 1944, og hvilken tilstand var de i?




Vidne:
De kom fra Auschwitz og var i en meget dårlig til­stand.




Forsvarer:
Ved De, hvad denne kommando i Ahlen var beskæfti­get med, og om det var særligt hårdt arbejde?




Vidne:
Bjergværksdrift. Arbejdet var ikke så slemt.




Forsvarer:
Var bjergværksdriften en såkaldt specialindsats?  Og stod denne specialindsats under gruppefører dr. Kammler?




Vidne:
Det var en specialindsats for rustningsindustrien og stod under områdegruppe C.




Forsvarer:
Blev der ofte afholdt ledelsessamtaler med Pauly?­




Vidne:
Ja.




Forsvarer:
Roste eller irettesatte han sine underordnede?

Vidne:
For det meste irettesatte han dem. Han var ret sparsom med ros.




Forsvarer:
Mener De, at der var en grund til det?




Vidne:
Jeg kender ikke de andre lejre.




Forsvarer:
Blev spørgsmålet om mishandling af fanger også behandlet?




Vidne:
Vi skulle hver måned skrive under på, hvordan fan­gerne skulle behandles.




Forsvarer:
Var det strengt forbudt at slå fangerne?




Vidne:
Ja.




Forsvarer:
Blev det også diskuteret, hvad der skulle ske, hvis en fange gik til?




Vidne:
Det skulle meldes til Neuengamme.




Forsvarer:
Havde Unterführerne lov til selv at straffe?




Vidne:
Nej.




Forsvarer:
Mindes De, om dr. Trzebinski var ombord på "Cap Arcona"?




Vidne:
De 3 dage, nej.




Forsvarer:
Kender De heller ikke noget til nogle afgørelser, han skulle have truffet der?




Vidne:
Nej.




Statsadvokat:
De sagde, at Pauly ikke roste Dem særlig meget. Hvorfor irettesatte han Dem?




Vidne:
Jeg personligt blev ikke irettesat, kun de andre.




Forsvarer:
Hvorfor?




Vidne:
For det første var fangerne ikke indkvar­teret rig­tigt, for det andet havde han fået et dårligt indt­ryk af det hele på sine inspektionsrej­ser.




Statsadvokat:
Hvad mener De med "det hele"?




Vidne:
Indkvarteringen og arbejdsrummene.




Statsadvokat:
Irettesatte han nogensinde folk for ikke at skaf­fe mad nok?




Vidne:
Nej.




Statsadvokat:
Deres kommando var altså den bedste?

Vidne:
I Neustadt var det almindeligt kendt, at Hannover var den bed­ste kommando.

Statsadvokat:
Der var flere kommandoer i Hannover?

Vidne:
Jeg var i Hannover-Stöcken.

Statsadvokat:
Hvor mange muselmænd blev der afgivet fra Deres kommando, da hovedlejren blev evakueret?




Vidne:
De muselmænd, jeg havde, blev alle overgivet til Belsen.




Statsadvokat:
Kom kun de syge til Belsen?

Vidne:
De kom alle derhen. De raske gik, eftersom der kun var 60 km.  De, der ikke kunne gå, blev trans­porte­ret pr. bane - ca. 200 personer.

Statsadvokat:
Hvorfor ikke til Neuengamme?

Vidne:
Kommandant Paulys ordre.

Statsadvokat:
Vi har hele tiden fået at vide, at kun syge kom til Belsen?

Vidne:
Jeg sendte Obersturmführer Stöhr til Han­nover med besked om at lade alle fanger marchere til Belsen. De var først på vej til Neuen­gamme og blev så om­dirigeret til Belsen.

Statsadvokat:
Flere af de anklagede her har i deres skriftlige udtalelser sagt, at de pryglede fangerne i hoved­lejren Neuen­gamme, og at de lovmæssigt var beret­tiget til det.

Vidne:
Det tror jeg ikke. Så ville den månedlige appel jo have været illusorisk.

Statsadvokat:
Var det anderledes i Deres lejr?

Vidne:
Sådan noget fandt ikke sted i min lejr. Jeg gav for­budet videre til mine vagter.

Statsadvokat:
Men befalingen blev ikke fulgt?

Vidne:
Den blev fulgt hos mig. Hvis det var nødvendigt at straffe, ansøgte jeg skriftligt om det. For det meste blev fangerne så beordret til Neuengamme.

Statsadvokat:
Hvor længe varede det, før De fik svar?

Vidne:
Jeg har aldrig sendt en ansøgning afsted, og der blev heller ikke stra­ffet.

Statsadvokat:
Hvor længe var De der?

Vidne:
8 måneder.

Statsadvokat:
Udarbejdede De i de 8 måneder aldrig en an­søgning til Neuengamme?

Vidne:
Et par gange blev der beordret "hård lejr".

Statsadvokat:
Hvor længe var svaret undervejs?

Vidne:
Fra 14 dage til 3 uger.

Statsadvokat:
Hvem underskrev det?

Vidne:
Lejrkommandanten.

Statsadvokat:
Det havde vel varet mindst 6 uger, hvis det skulle til Berlin?

Vidne:
Alt efter hvordan postforbindelserne var.

Statsadvokat:
Hvor mange andre kommandoer var der i området  Neuengamme?

Vidne:
Fem: Stöcken - Ahlen - Brinka-Eisenwerke - Conti Gummiwerke - Deurach.

Retspræsident:
Hvor mange var der i Deurach (Miesburg)?

Vidne:
Ca. 1.000.

Retspræsident:
Var der ca. 4.500 mennesker i området Hannover?

Vidne:
Ja.

Retspræsident:
Af dette tal har man for månederne januar/fe­bruar/marts givet os tallet 453.

Vidne:
Det ved jeg ikke.

Retspræsident:
Hvad skete der, hvis en af Deres arbejdere blev uarbejdsdygtig?

Vidne:
Han blev undersøgt af værklægen, og hvis denne fastslog, at han ikke kunne arbejde, stillede jeg ham til Neuengammes rådighed.

Retspræsident:
Fik De så en anden?

Vidne:
Ikke altid. Firmaet skulle sende en ny ansøg­ning.