Horsens Juni 1946.

Kære Landsmand

Denne hilsen er til dig ! Ved at læse dette hæfte om mine Kammeraters og mine bedrifter vil du forstå at også vi danskere herhjemme kæmpede for friheden.

Og dette var ikke alene os her på Horsensegnen. Det var tusinde af danskere hele Landet over.

Hvorfor skal du læse om vor kamp for friheden !

Jo. Jeg læste en notits i Avisen:

Ung dansker yngste Kaptajn på Army Transport - Ship. Kresten Westergård udtaler, at Amerikanerne intet aner om danskerne og danske forhold.

De har hørt om Norges Modstandskamp, men intet om Danmarks.

Så gav en af mine venner mig ideen, du har jo holdt foredrag rundt omkring i oplandet og fortalt folk om sabotage skriv til dansk Amerikanerne og fortæl om dine Oplevelser, så de kan se, at også Danmark kæmpede og de ikke behøver at skamme sig over de er danske !

Måske er jeg ikke så god en Skribent det får så være, men alt hvad jeg fortæller er sandt og virkelig sket. Navnene i min Fortælling er autentiske måske skulle der være een eller anden deri du kendte, Så vilde det jo være morsomt at læse at også han var med i Frihedskampen. Stednavne er også bibeholdt for hvem der er fra Horsens eller Egnen her omkring vil det være nemmere at følge med i fortællingen og tillige virke som en hilsen at læse om kendte steder. Det er hændt på Horsensegnen - Ja ! men sådan er det gået på hver en plet landet over og mange har udført bedrifter der var større end vor, men alle, så godt som var med til at kæmpe for Danmark.

En vinter lang og mørk og hård

på fem forbandede År

har knuget Landet i sin Favn

med kulde sult og savn

Og der gik slid på skoven Skår på Skår

og der gik råd en skab i svage træer.

Gå til modstand alle danske , alle Mand som een

og gør Danmark frit !

Jeg vil gerne først præsenterer mig selv:

Man kalder mig Sømanden jeg er 34 år 180 cm høj og vejer 80 kg lys og kraftig bygget. Jeg er Finmekaniker og arbejder på en Telefon fabrik.

Mit fulde Navn: Anders Peter Clausen Husted Andersen.

Danmark 9 April 1940.

Store tyske Stukas kommer larmende lavt over hustagene. Det er tidlig morgen. Folk er knapt stået op endnu for at gå til deres daglig Gerning ! Man kommer ud i nattekulden på altaner og trappegange, der diskuteres.

Altså ! der kom en enkelt Maskine og så kom der ti tolv Maskiner bagefter. Der menes at den første var en Englænder ! Og så skal de forbandede Tyskere være en halv snes for at jage ham. Harmen er stor ! Nu kommer de brølende tilbage, man dukker sig uvilkårlig så lavt flyver de ! Næh ! kan i se det er Tyskere alle sammen ! Nu smider de Flyveblade ud og på et dårligt forfattet dansk læser man at Tyskerne tidligt om Morgenen har overskredet den danske Grænse, at Danmark er besat af tyske Besættelsestropper og at man bare skal forholde sig roligt ! Fra Middag og til Aften kommer en stadig strøm af tunge Lastbiler med soldater, Kanoner og Tanks !


Ordonanser på Motorcykle farer forbi den lange Kolonne af Krigs materiale. Tempoet er vanvittigt ! Djævelsk støj af Udblæsning, tunge Kanoner og Tanks på Larvefødder.

I Middagspausen fra 12.00 14.00 hvor alle Arbejdere plejer at gå hjem at spise Middag, står vi og stirrer, hvem tænker på Mad i Dag ! Vi er fuldstændig lammet.

Samme Dag.

Fyraften - Opråb på alle bygninger og Plankeværker! alt skal mørke lægges fra aften ! sammenstimlen på Gaderne er forbudt. Tyske Soldater vil af patrolierer Gaderne. Enhver Ordre skal efterkommes da der ellers vil blive skudt ! O.S.V. - O.S.V.

Åh ! hvor havde de heldet med sig i øjeblikket, at lamme os med deres

store tunge Krigsmaskine med deres Prøjser ånd, med deres Jern tramp i gaderne ! Vi knyttede Næverne i Lommen, men det tog et par år, inden vi fik dem op igen og fik lært at, hvad kan det nyttede, politikken duede ikke og nu skal jeg fortælle hvad jeg oplevede som Sabotør og Frihedskæmper Indtil Freden kom.

Det var i 1942.

På afdelingen hvor jeg arbejder, kom en af mine Kollegaer en dag med følgende Spørgsmål. Hør Kammerat kunne du ikke tænke dig at blive Medlem af en illegal Studiekreds. Da jeg aldrig har interreseret mig for Politik svarede jeg . Nej tak ! men havde du foreslået praktisk arbejde, så havde jeg modtaget tilbudet !

Jeg var klar over at når det var illegalt måtte det være kommunistisk. En månedstid senere kom samme Kollega til mig igen. Da jeg regner med at dit svar sidst, halvvejs var et ønske, lod jeg det gå videre og såfremt du stadig står ved dit ord har jeg en Besked til dig ! Du skal, når du holder op fra dit arbejde, kører ned på Søndergade, i Porten ved Thems Boghandel vil der stå en Mand, hvem han er ved jeg ikke, men du kan kende ham, på at han har en Stavlygte i Hånden. Du skal selv give dig til kende ved at sige "Axel" han vil så føre dig sammen med de Folk du kan komme til at arbejde med.

Jeg var mægtig spændt! Endelig gik mit, Ønske i Opfyldelse, nu kunne jeg få lov at virke som Dansker! Få Lov at sige Tak for et lumsk Overfald!

Sige Tak for en "Beskyttelse" der aldrig har været ønsket!

Jeg blev ført hen til et Trykkeri i samme gade. Der var fem unge mennesker til stede de to af dem så ikke ud til at være mere end 17-18 År. Vi fik et kort Nik og jeg blev præsenteret som den nye Mand. Der blev ikke nævnt navne. En mand, med et Hår så stort at det kunde havde prydet en Kvindes Hoved, (Tom Knudsen) begyndte at give mig Oplysninger om arbejdet som Sabotør. Når du nu begynder at saboterer Tyskerne så skal du ikke regne med nogen Fortjeneste fra vores side. Får Tyskerne fat i dig skal du nok få "Belønning" af dem. At Sabotører får tusinde af Kroner for at lave Sabotage er opspind. Det eneste du kan regne med, og med Sikkerhed er, at det er et farligt Job og får Gestapo fat i dig er der kun Tortur i Udsigt.

Henry smid Skjorten. Den talende havde vendt sig mod en af de andre unge Mænd. Stiltiende tog han Jakke og Skjorte af. Jeg fik nægten kvalme! Hans Ryg var mishandlet med lange vansirende ar på kryds og tværs, intim berøring med gloende Jernstænger men et Bevis på at Manden kunne "holde kæft" med de Oplysninger som Gestapo ønskede. Det er ikke for at forskrække dig, men nu har du set hvad du kan vente dig af Tyskerne! Bliver du tilsagt til Hjælp i en Aktion sker det i så god tid at alt kan gennemgåes nøje inden Aktionen finder sted. Ønsker du ikke at del tage i en Aktion, siger du bare til, der er ingen der ser ned på dig af den grund.

Men deltager du, forlanger vi absolut tavshed og præcision. Der bliver gjort alt muligt for at sikrer jer, men skulle et eller andet glippe ved en Aktion og Tyskerne griber ind står der folk bag ved som er parat til at stikke en kæp i hjulet og sinke Tyskerne, så I kan komme i Sikkerhed, skulle det hænde at du skal under jorden eller ud af Landet vil der blive sørget for din familie!

Inden vi skiltes fortalte jeg at jeg ikke var politisk interreseret, men kun ønskede at vise at jeg var Dansker. Svaret var typisk for Krigens Kommunister. I denne Krig er der ikke tid til Politik, der er kun en Parole: Fælles Front mod fælles Fjende. Inden for vores rammer vil du træffe Folk af alle Samfundslag, Læger Ingeniører, Kontorister, Smede, Slagter, Købmænd og de siger som du, vi ønsker at vise, vi er danske!

Så en Aften kom der endelig Ordre:

Vi skal på cykeltur i Morgen aften, mød os ved Bygrænsen ved Hansted Å KI. 21.00 Det er jernbanen det gælder. Jeg mødte til den aftalte tid og et øjeblik efter kom to mænd kørende, den ene med en stor pakke i bagagebæreren. Det var Sprængstof, noget ildelugtende stads der hed 808.

Vi kører et godt stykke ud ad Landevejen, det er meget mørkt i vejret og ved en Viadukt gør vi holdt, gemmer Cyklerne og lister ned til Jernbanen. Der er ikke et Menneske at se og vi begynder nu at gøre Bomberne klar, ved samme lejlighed får jeg min første undervisning. Da det hele er klar begynder vi at lægge Bomberne under Skinnerne med passende mellemrum, en Mand går med Bomberne og vi to andre går på henholdsvis Nord og Syd sporet og graver dem ned under Skærverne så de er skjult.

Manden der går med bomberne fløjter svagt. Jeg ser op, hvad nu ? Lad os gå ind til siden lidt, kan du se Lygten der forude det er Svelle tællerne der kommer. Vi sidder i dækning en Tid til Politiet sagte mumlende er gået forbi, så fortsætter vi med vort Arbejde.

Da vi er færdige henter vi Cyklerne frem og kører så hjem hver til sit.

Ak ja! hvor var det nemt dengang, men det var også i Sabotagens Barndom!

Men det skulde ikke blive med at gå Bå nemt! en Dag traf jeg på Gaden en af de mange venner jeg havde fundet inden for Sabotørernes rækker Det var ellers en regel at vi ikke gav os til kende for hinanden på Gaden eller i selskab, men han havde åbenbart noget vigtigt at fortælle og ganske rigtigt, det var vel nok nyt så det klodsede, Tom Knudsen og hele hans bande er taget, fortæller han mig og Axel og hans kone er rejst til Sverige de tog af sted i morges da de hørte at Gestapo var ude! Politiet har været for langsomme med deres advarsler denne gang! Steen Lykkeberg, Holger og jeg selv skal rejse i aften.

Jeg spurgte Chefen (Peter Sabroe) angående dig, men da du ikke har været sammen med Tom og hans Folk, kunne du godt blive! Dog skulle du nok få et vink hvis der var Ugler i Mosen!

Ja du vil nok få det lidt ensomt, men efter hvad jeg kunde forstå skal du begynde arbejdet igen, når Tyskerne falder til Ro, men derom får du nærmere Ordre!

En Ung mand blev et par Dage B enere taget i Nørrestrandsgade af Gestapo "Åge" kaldte vi ham og var før Krigen Gummi arbejder i Køge, det er alt hvad jeg vidste om ham, han levede illegalt her i Byen.

Nu havde Gestapo opsporet ham. Tidligt om Morgenen rykkede de ud, besatte alle udgange med bevæbnede Soldater. Et Tagvindue bliver forsigtigt åbnet, et Hoved kommer frem, Åge ser sig omkring jo der er en chance han kravler nu helt ud på Taget. Tyskerne kan derfra hvor de står ikke se ham for en Udbygning. Men en dansk Kriminalbetjent (Petersen Bach) er med, han får øje på ham og med Udråbet! Der er han! Skyd for Pokker!

Han stikker af, får Tyskerne gjort opmærksom på Åge´s Flugtforsøg. Ved et desperat spring til Jorden brækker han det ene Ben og nu er vildtet nemt for Tyskerne at komme til. Efter en slem Tortur, hvor Tyskerne ikke opnåede at få Åge til at snakke, blev han idømt 1o års Tugthus i tysk Fængsel.

Denne Betjent viste sig ikke som en god Dansker. Det var også den eneste vi var vagtsom overfor her i Horsens, ellers var politiet heldigvis med os. Under Krigen blev han forflyttet, så havde vi da Fred for ham. Efter Krigen blev der rejst tiltale mod ham og Sagen er ikke slut endnu.

Der gik nu et stykke tid hvor jeg gik og følte mig ensom. Jeg kunne ikke lave noget, Sprængstof og våben havde jeg ikke, Kammeraterne var væk, Til tider slog Nerverne klik og jeg gik og så Spøgelser! Var de nu væk? Kunne de holde Mund kunne de stå for torturen?

Det var en rastløs tid for mig! En dag fik jeg Ordre til at møde i et lysthus i udkanten af byen. Der ventede en Mand mig han kalte sig "Steff" og kom fra Arhus med Besked til mig. Du skal henvende dig til Politi kommisær Høibye, løsen til ham for at give dig til kende er Datoen f. eks. 13/9 = 139 du har fundet en Pung med 139 Kr. som du vil afleverer. Hans Løsen er Tværsummen af Datoen 22 (et Løsen som i al sin Simpelhed var vældig god at bruge da den også skiftede fra dag til dag )

Med ham skal du Sammenarbejde for eftertiden. Han har Militsfolk, våben, Sprængstof og Radioforbindelse med England.

Endvidere har han Tegninger over Telefon og pastedgraphicTelegraf brønde ect. ect.

Du tager dig så af Sabotagen med de Folk du kan få skrabet sammen.

Jeg kommer på Talefod med Høibye og vi bliver enige om måden vi skal sammenarbejde på. Det var jo altid underligt at sidde overfor en højtstående Politimand og fortælle hvad man havde ødelagt og hvordan man vilde organiserer Sabotager videre frem i tiden, men som en rigtig Patriot så jeg meget naturligt på det hele.

Hans Militsfolk blev uddannet under Navnet Terrænsport. En udmærket sport hvor unge Mennesker lærte at behandle våben, hvordan man bevæger sig i terrænet, at orienterer sig med et Generalstabskort, lærer at skyde o. s. v. - o. s. v.

Da vi skulde til at gå i gang med arbejdet gik Høibye under Jorden sammen med Asger Holmboe, og en del Folk fra Terrænsport blev sendt til tyskland. Så stod jeg der igen med nye Folk jeg havde fået samlet, men uden Materiale eller Forbindelser med England.

Men nu skulde det også være slut. Jeg fik forbindelse med en af de store for eftertiden vil vi arbejde alene og vil ikke give os til kende for de andre Grupper, det viste sig gang på gang at der var Folk der sludrede. Vi får så en dansk amerikaner til Instruktør. (han er Faldskærmsjæger og en rigtig lille Guttermand hans navn fik vi aldrig at vide) Han havde Sprængstof (PE2) "Blyanter" krudtlunter, cortex, Sten gun (MP) Karabiner canadiske Pistoler 9 mm Tromle pistoler (schmidt—Weson) o. s.v. - o. s.v.

Hvor var det dejlige timer med ham når vi sad og klappede Karabinen, når vi fik at vide hvor lidt Sprængstof der skulde til, af det nye PE2, for at give en stor virkning!

Ja så skinnede Øjnene om kap og vi syntes at nu kunne vi stoppe Krigen hvornår det skulle være.

Men vi var kun små brikker i det store spil! Vi kunne ikke stoppe Krigen hvor gerne vi end ville!

Men vi kunde saboterer Tyskerne og dermed være med til at forkorte Krigen, så det hele kunne få en Ende!

I begyndelsen havde vi uheld med det nye Sprængstof, men da vi havde lært at behandle det ordentligt gik det hele tilsidst som et velsmurt Maskineri, så det gik efterhånden som Rutinearbejde.

Var det blevet et Rutinearbejde, så kunne der dog ind imellem komme små oplevelser, pudsige spændende og alvorlige!

Om de Aktioner der afveg fra rutinearbejdet skal jeg tage et udpluk!

På Jernbanen

Det er en vinternat med nyfalden Spor sne! Jeg skulde ud med seks nye mand Det var første gang de skulle på Jernbanen for at saboterer og Tyskerne stod vagt hele Døgnet på den jydske længdebane fra Padborg til Skagen, jeg husker ikke hvor stort tallet er men det var Tusinder af Soldater der var bundet til Bevogtningstjeneste f. eks. på en strækning nord for Horsens var der kun 50 meter mellem Vagterne.

I ca.1/2 Time var Banen fri når vagterne skiftede, men det var ikke altid vi kunde holde kontrol med vagtskiftet. Nå!

jeg sjokker ned over markerne med mine Folk klokken er mellem 24.00 - 1.00. Månen er skjult, men engang imellem kommer den frem bag jagende skyer!

Jeg er ikke glad for den hale, der i Gåsegang kommer efter mig! Vi må kunne ses tydeligt med den hvide sne som baggrund.

Omsider når vi ned til Banelegemet. Jeg ser over Sne skærmen sikken et held Banen er fri!

Gutterne er klar over hvad de har at gøre, rollerne er fordelt inden vi tog hjemmefra. To Skytter bliver sat ud som Vagtposter, en på hver side af det felt vi skal arbejde på. To Mand går på Syd sporet og to Mand på Nord sporet. Bomberne anbringes! Blyanterne knuses! Sikringen ud! Og videre til den næste, hurtigt Fingrene fumler lidt de er stive af kulde, måske også lidt af nervøsitet!

Da!

satans osse! En Tysker kommer skrigende af fuld Hals imod os, alt imedens han råber på forstærkning fra sine kammerater. Gutterne ser på mig, hvad nu ????

Ned i Dækning og lig stille ! ! ! !

Jeg må tænke på min ordre, ikke at give sig i ildkamp med et hold nye folk. Jeg håber at Tyskerne vil holde sig på afstand !

De to der ligger nærmest ved mig, begynder at hviske Sømand, må jeg prøve at krumme Fingeren lidt på skydejernet ? Ja ! siger den anden, lad os give dem en ordentlig salve, så vi kan få arbejdsro! ! HOLD KÆFT ! og klar til at B tikke af råber jeg

(De to Mand blev senere de bedste Sabotører jeg har arbejdet med "Fuglen" og "Morian )

Tyskerne er løbet op over Markerne for at afskærer os tilbagevejen. Vi stormer, spredt, over en anden åben mark og ind i krattet! råber jeg.

Der tør Tyskerne nemlig ikke forfølge os ind! Jeg sender gutterne afsted ud ad den anden side, løsner så nogle skud, for at Tyskerne skal tro vi har forstærkning i Krattet.

Et par stykker kom dagen efter og fortalte at de ikke kunne være med mere! Det var ikke fordi de var bange, men deres koner var nervøse når de var ude om Natten! ! !

Det var også pokkers vi skulle rende på Tyskerne den første Gang de var ude, men til gengæld fik jeg dem sorteret fra, og fik så at vide hvem jeg kunne stole på, for efter tiden som oftest gik vi på Jernbanen to eller tre mand og aldrig flere!

Tyskerne blev efterhånden mere påpasselige! Vi var slet ikke helte, for vi var såmænd tit bange, selvom vi aldrig indrømmede det overfor hinanden.

Jeg har også selv følt hårene rejse sig på hovedet et par gange, Jeg ligger en frostklar nat bag et hegn! Der er så stille at jeg kan hører den mindste Lyd langt væk. Ca 25 meter bag mig ligger "Morian og Fuglen" MP Skytterne der skal dække mig medens jeg er ude på linien, de ved, så snart jeg kravler ud skal de frem til hegnet og ud til Siden. Jeg stikker forsigtigt hovedet frem, et stykke henne står den ene vagt, nu er det bare med hvor den anden befinder sig!

Jeg skal lige til at dreje hovedet, da med et, stivner jeg!

Ikke 3 meter fra mig hører jeg et smæld!

Et Gevær bliver afsikret!

Jeg ligger som lammet, kan ikke se vagten, men føler hvordan han langsomt hæver Geværet og tager sigte på mit hoved.

Min første Tanke er - Ja, nu er du leveret!

Men der er jo også den chance at han skyder forbi, selvom den er lille på den afstand, så er det med at have pistolen klar, inden han får taget ladegreb igen. Hånden stryger forsigtigt ned langs siden, får fat i Pistolen! Så høres skridt på Svellerne længere tilbage og en stemme råber:

Hast du heute Brief gekommen?

Ja! mein Mutter......

Så tør jeg dreje hovedet og forstår at vagten slet ikke har observeret mig, men har set sin kammerat komme for at de kan følges mod Stationen til afløsning, han har også sikret geværet.

Han kaster det nu over Skulderen og slår følge med den anden. Banen er fri og vi har 1/4 Times arbejdsro.

Nogen Tid senere mærkede jeg igen til Nerver!

Jeg ligger ude på Linien !

Før jeg går ud ligger vi og studerer vagterne!

Frem og tilbage går de, mødes veksler et par ord, går hver til sin Side! mødes hver for sig med to andre vagter! Sludrer.

Vender om og mødes så atter!

Så ligger man og regner ud hvor langt de skal gå, før man hurtigt farer ud på linien.

Jeg har anbragt tre Bomber og er ved at "starte" den fjerde, men så - Jeg kan ikke få Sikringen ud !

Er det mon Slagstiften der holder ???

Er det Tilfældet, så ved jeg hvad der vil ske når jeg rykker Sikringen ud!

Det er meget koldt, men alligevel føler jeg sveden springe frem på panden! Hvad skal jeg - Jeg kan jo bare lade den ligge, det hænder jo af og til at en bombe ikke springer! I rapporten kan jeg skrive, at der er udlagt tre bomber... Hvordan er det du siger når du giver nye folk instruktion ?

I skal aldrig være bange for en bombe, Skulle der være en konstruktionsfejl, når i tænder, så vil i aldrig få det at vide, og I mærker ingen Smerte !

Altså måtte det også gælde for mig selv!

Jeg følte, at narrede jeg mig selv Nu!

Så ville nerverne slå klik og måske narre mig mange gange senere!

Jeg river Sikringen ud ?pastedgraphic-2 Nej ! selvfølgelig kære læser skete der intet, jeg sidder jo her og skriver ! !

Sikringen var bøjet og sad lidt i klemme.

Da jeg er i Sikkerhed, bebrejder skytterne mig at turen varede for længe, for dem kan sekunder også være som timer! Jeg blev Nervøs!

De så på mig

Du!

Ah hold op ! !

De bliver opmærksomme på at jeg er våd af sved så forstår de, og vi går tavse hjem! !

Min Teori med Jernbanesabotage var, kun få mand på linien og arbejde så tyst og usynligt som muligt. Det gjorde vagterne nervøse de hørte os ikke, så os sjældent!

Men hen på natten, eller op ad Dagen når bomberne sprang mellem benene på dem fik de at føle vi havde været der og der røg jo af og til en Tysker med i købet.

Det havde en for Tyskerne, uheldig Indvirken på Soldaternes nervesystem stadig at skulde kæmpe mod en usynlig fjende.

Min deling bestod af 4 Grupper af 6 mand. 1 Gruppefører og 5 Menige.

Indtil få måneder før freden kendte kun den ene Gruppe jeg arbejdede selv med Sømanden" af udseende, de andre tre kun navnet af hvem de gennem en mellem Mand fik ordre "natten mellem d. 3-4 skal der lægges bomber på strækningen Kanderupgård - Serritslev. Spræng tider 1—12 timer.

Der arbejdes af andre Grupper på strækningen Horsens St. - Hansted gård. Tvingstrup - Hovedgård .

Første Sprængning kommer ca 1.30.

Tag hjem ad Oddervejen!

Hilsen Sømanden"

Et helt år før Kapitulationen fik jeg forbindelse med nogle gæve gutter i Tvingstrup. De vilde gerne virke for sagen og helst med det samme. Det var store stoute bønder med hjertet på rette sted Det passede også udmærket at få en Gruppe i Tvingstrup, så jeg gav dem undervisning med det gamme i våbenbrug, hvorledes en bombe monteres. gav dem tips angående Tyskernes gøren og laden. Deres første aktion skulle være i et depot af D.S.B. hvor jeg vidste der lå 18 stk, 15 m Skinner af 50 kg typen.

De skulle slåes i stykker. Nu måtte de selv udarbejde en plan, da de var lokal kendte, så skulle vi snakke nærmere sammen når planen var færdig. Et par dage efter møder de op!

Ja!

Så kan du godt lave bomberne, for nu er vi klar til at tage fat!

O.K. !

Lad mig så hører fremgangsmåden !

Jo w! ser do,

Hans Peter han arbejder jo ved banen og på lørdag aften når de har fri, så skal han gå sidst ud af depotet og lade som om han låser efter sig. Vi har holdt øje med Tyskerne og de går så langt derfra at vi nemt kan smutte derind om natten, å så sku1dét da være fandens om ett a skidt sku fut aw

Ja! det lyder jo godt men dette her med låsen går ikke! Det kan så bagefter ses at det er lokale folk der har været på Spil!

Men I kan få en Saks med til at klippe låsen over med!

Jøses Nej det goer sku ett det er en hel ny Lås til 3,85 kr. så må vi heller slå en rude ud og kravle den Vej ind!

Jeg måtte trække på Smilebåndet! Få dem til at ødelægge for en Tusinde kroner skinner, det kunne jeg, men en Lås til 3,85 kr. Næh! det....

I en af grupperne havde vi en fyr vi kaldte "Klods Hans" Hans Mai fra Horsens.

Han kom altid galt afsted, men på så en uskyldig måde at vi gerne tilgav ham med et grin hver gang.

En nat vi var i aktion mod Banen og befinder os ca. 200 m fra linien tager fanden ved Klods Hans og han stormer af sted uden at tage hensyn til højre eller venstre.

Hånden på Sneskærmen og i et flot spring sætter han over på den anden side

Vi hører et Brøl........ og der kommer "Klode Hans flyvende knap så flot var springet, men med en stører fart tilbage!

Han løber imod os!

Løb for Pokker! råber han.

Vi gloer hvad har han nu lavet ?

Vi får svaret hurtigere end vi bryder os om!

En Tysker er kommet til syne og har travlt med at finde støtte på Sneskærmen til et maskingevær, alt imens han lader det skratter imod os. Vi spreder os går i dækning og et stykke tid efter samledes vi på hjemvejen!

Nå! Hans; må jeg så få en Forklaring.

Ja ser du, der er såmænd ikke andet end det at jeg landede i et Hul på den anden side af plankeværket og der var en Tysker i forvejen. Vi stod og gloede fjoget på hinanden så sagde jeg Bøh! og stak af!

Nej ! hvor vi grinede af Hans! Men "lille Jens (Slagter) var ikke tilfreds. Hvorfor skar du ikke halsen over på ham, din idiot!

Du ved godt jeg ikke går med Kniv som I andre og Pistolen ville jeg ikke bruge det laver så megen Støj ! ! ! ! !

Så kunne du jo havde kvalt ham, sikken en chance! ! !

Lille Jens sukker, og vi kunne havde haft det i fred og ro, nu skal vi til at rakke rundt for at finde et andet sted at saboterer! ! !

Forklaringen på Soldaten i hullet var den at Tyskerne var begyndt at grave huller til vagterne hvor banen dannede en kurve. Der kunde en mand med et Maskingevær bestryge banen til begge sider!

Soldaten var i dækning og de sparrede en tre fire Soldater!

Efter nogle Dages Rekonosering havde jeg alle skyttegravs hullerne på mit kort så var der ingen fare for at hoppe ned i hovedet på Tyskerne!

Men fra den dag hed "Klods Hans aldrig andet end:

Hans Bøhmand.

Ind i mellem Sabotagen på Jernbanen havde vi aktioner mod fabrikker og virksomheder der arbejdede for Tyskerne. Til at begynde med var den danske befolkning imod al sabotage men de lærte jo at forstå, at det var bedre sabotørerne kom ind på fabrikken og anbragte en bombe på en bestemt Maskine og lod den springe efter arbejderne var sendt i beskyttelsesrum. Imod at de allieredes bombemaskiner skulle komme at drysse bomber på et stort areal og måske være skyld i at mange cevile personer ville omkomme.

Ja! til sidst blev vi mange gange modtaget med ordene

Nå! kommer i nu endelig! Vi har sku' også ventet længe på jer!

Hvor på Arbejderne roligt gik ud og overlod og fabrikken til os. Tro nu endeligt ikke at vi fartede rundt fra den ene fabrik til den anden med en pistol i den ene hånd og en bombe i den anden hånd og skød og sprængte for vor egen fornøjelse.

Nej ! der skulde et stort arbejde igang før en ordre om sabotage blev givet. Hvad lavede virksomheden ?

Havde det Krigsmægsig betydning hvis Produktionen blev standset ?

Hvad ville følgerne blive i tilfælde af sabotage ?

Først når alle spørgsmål var klarlagt blev der givet ordre til aktion.

Nu skal jeg fortælle om en enkelt aktion !

Det er imod A/S Møller og Jochumsen´s Maskinfabrik.

Fabrikken 1avede Jernbaneskinner, skiftespor, Dieselmotorer og dele til torpedo jager til Tyskerne.

Ordren lyder: Slå maskinhøvlen der forarbejder skinner, og Diesel motoren der står i prøverummet i stykker.

Og så går vi igang med arbejdet ! ! ! !

En Journalist jeg kender får adgang til stadsingenørens kontor, fotograferer Fabrikskomplekset på byplanen!

Jeg tegner det hele op i større Målestok sammen med en mand fra fabrikken af sætter døre, Porte, Låsetyper og Maskinernes placering.

Hvor mange arbejder på Fabrikken ?

Er der tysk vagt foruden Sabotagevagterne ?

Hvordan kommer vi nemmest ind på Fabrikken ?

Der er spørgsmål nok der skal besvares. Da der arbejdes i hold og skiftet ligger sådan at der ikke arbejdes fra Søndag kl. 12.00 - kl. 24.00 er problemet med "Hold op" af Arbejderne løst!

Så er det med at komme ind på Fabrikken ?

I nogle dage går jeg og studerer omgivelserne og bestemmer mig for en indgang fra Mælkeforsyningen i Smedegade, over Muren bag i gården til Håndværker foreningens Have, derfra over en smøge og ind i Støberiet Møller & Jochumsen.

Tyskerne skal have fest samme aften, som aktionen skal foregå, i Håndværkerforeningen ! ! ! !

Så er den Plan forkastet ! !

Men endeligt er Planen færdig og alle enkeltheder er gennemgået med de Sabotører der skal deltage, hver Mand er klar over hvori hans arbejde består. Samme Eftermiddag, hvor Aktionen skal foregå om Aftenen står jeg uden for Huset hvor jeg bor (for arbejdets skyld er det i Udkanten af Byen ).

En Militærisk udseende Person komme hen til mig.

God Dag! kan De sige mig hvor jeg kan træffe "Peter Jørgensen (Dæk— navn for min Leder).

Næ! ! det kan jeg ikke - jeg har nemlig ikke boet her så længe, men Prøv ovre hos min nabo, måske kender han Manden ! ( Vi så Spøgelser altid og manden kunne være fra Gestapo! )

Ja ! det er alt sammen meget godt, men jeg ved det er Sømanden jeg taler med.

Jeg ser dum ud, tror De ikke de er gået galt i byen - Pokkers osse.

Jeg ved ikke hvordan skal jeg legitimere mig.

Nå! lige meget!

De har en Aktion mod M & J i Aften, hvor De blandt andet skal slå den store Maskinhøvl, men gør De det betyder det at ca. 200 Arbejdere bliver arbejdsløse, altså må De lade den være og i Stedet for skal De slå en boremaskine og en fræser !

Det stopper Produktionen til Tyskerne, men ikke de danske Arbejdere, Farvel og Held med Arbejdet i Aften.

Jeg stod stadig og så dum, desorienteret ud !

Han grinede og gik ! ! !

Men da han vendte sig om og så det smørede Grin jeg stod med, var han klar over at ordren var forstået og vilde blive fulgt! ! !

Senere fik jeg at vide det var "Jens Lyn" der havde besøgt mig.

Samme Aften! kl. 21.00

Jeg sidder hos (Clemme) Landinspektør Clemmesen. Han skal slå "Phillip Jensens Maskinfabrik i Beringsgade" og Buchardt Nielsen Løvenørnsgade (Auto Rep. for Tyskerne) Jeg selv Møller og Joucumsen og en Køler fabrik på Sønderbrogade.

Vi stiller vore Ure så de passer, sammen bliver enige om Tiden for Sprængning den Rute vi vil benytte til Retræten! ! ! Alt sammen for ikke at komme til at genere hinanden ! ! !

KI. 21.30 står jeg i en port overfor M & J med de to Mand der skal assisterer mig ved Sprængningen. På Køler fabrikken skulle de være kommet ind nu !

Det er fjerde Gruppen der Arbejder der, når de nu bare ikke vil blive nervøse og sprænge før tiden, Tyskerne er på benene med det samme når det begynder at knalde ! ! !

Nu skulle Nattevagten snart være her!

Nede på Søndergade har en pæn Herre henvendt sig til Nattevægteren der netop kommer på sin Runde ud fra Banken og beder ham så bønligt om Hjælp. Han har mistet sin Gadedørsnøgle, konen står og venter uden for Huset, om Nattevægteren vil være venlig at lukke dem ind ? Nattevægteren er flink og går velvilligt med. De går og sludrer og er omtrent nået til M & J men nu trækker den "pæne Herre" en Pistol frem og sætter den i Siden på Nattevægteren, og når vi nu går ind til M & J så ringer du på Brormand, og forlanger at blive lukket ind, bliver du spurgt om det tidlige Tidspunkt svarer du, at på Grund af de mange Sabotager, er der lavet om på Kontrol tiderne ! !

Føler du Trang til at fortælle mere en Ordren lyder på begynder Fyrværkeriet forstået ?

Nu bliver Lyset tændt i Porten, der bliver lukket op, Nattevægteren går først ind og så, nu hurtigt over Gaden.

Så drager jeg op i Beskyttelsesrummet med min Fangst "Sømand" siger den pæne Herrer ! ! ! !

Det hele går som Fod i Hose ! !

Vi finder Maskinerne og med en hurtig og sagkyndig Rutine finder vi det sårbare punkt. Bomben klemmes fast!

Videre til den næste !

Hængelåse klippes over Døre brækkes op. Ned gennem Maskinhallen !

Den sidste Lås klippes over, vi står i Prøverummet, en stor Dieselmotor troner i mægtig og ensom Majestæt derinde !

Man mangler at sætte den sidste plade på til Krumtapsakslen, det hjælper mig, nu kan der lægges en Bombe på Akselen lige ved Plejlstangen ! !

Sekundviseren snegler sig afsted !

Jeg står og ser på Uret !

Præcist Kl. 21.40 sprænger vi , er vi blevet enige om !

Så endelig, jeg stryger Tændsatserne på Lunten, og med et Smæld springer Flammerne frem (3 min. Lunte).

I Løb går det tilbage gennem Maskinhallen !

Ude på Pladsen står de to Sabotører, de tænder da jeg kommer til syne ! ! Tilbagetoget går ud mod Farvegade hvor Porten i mellemtiden er blevet åbnet !

I Farvegade er der posteret tre Vagtposter for hver ende af Gaden hver bevæbnet med en MP skjult under Frakken, vi skulle jo nødigt overraskes af Tyskerne medens vi var inde på Fabrikken.

Senere fik jeg at vide, at da Vagtposterne havde stået en Tid, fik de Øje på en tysk Patrulje nede midt i Gaden. De sender en Mand derned !

Tyskerne er ved at forhandle med nogle Feldtmadrasser, men det kniber med sproget !

Vor Mand træder til som Tolk og får tilsidst begge Parter lodset ud af Gaden ! !

I Porten tæller jeg Gutterne efterhånden som de kommer løbende inde fra Fabrikken og stikker af, den sidste Mand afleverer en Boltesaks som vi bruger til at låse Hængelåse op med. De springer på Cyklerne, som de har parkeret her et par Timer før Aktionen og så er de væk ! ! ! !

Jeg lukker stille Porten efter mig og med Saksen under armen går jeg op ad gaden !

På Hjørnet står en Tysker, han har set mig komme ud af Fabrikken og holder øje med mig, jeg passerer ham snært, jeg er parat til Handling, jeg slår ham ned med Saksen hvis Eksplosionen kommer, men jeg når forbi ham og blander mig med andre Spadserende i Smedegade.

Så kommer der to Detonationer lige efter hinanden få sekunder så to igen !Man mærker Lufttrykket og Himlen er et øjeblik blod rød. Og nu knalder det rundt i Byen !

I Aften er Fanden løs eller også er det de danske Patrioter, det er Tyskerne det samme ! ! !

På Vejen hjem møder jeg forskellige venner og ukendte og lytter målløs til alt hvad der er sket !

Tænk Englænderne har været her og kastet Bomber mod Petersen og Sørensens Tobaksfabrikker ( Nabo fabrikken til M & J ) En af Flyverne havde fløjet så lavt at en Mand kunne se Nationalitetsmærkerne. Af gode Grunde kunde jeg ikke fortælle hvilken Løgnhals han var ! ! ! !

Næste Dags Aften kom der Bud ! (Clemme) og en af hans Folk blev taget i Går Aftes efter Aktionen af Tyskerne !

Du skal gå under Jorden og forholde dig roligt til du får nærmere Ordre ! !

Jeg blev sendt ud på Landet, samme Nat i en forrygende Snestorm til Sofus og Lene. Jeg kendte hverken Folkene eller Egnen, men fra den Nat de modtog mig har de været mine Bedste venner og jeg vil altid stå i Gæld til dem, får hvad de har gjort for mig, i de fem Uger jeg var under Jorden, Husly og Mad skønt de vidste, at Tyskerne raskt væk brændte Gårdene af, som straf til dem der gav Sabotører et Fristed !

Det var Gårdejer Sofus Sørensen Underrup Ågård pr. Nim !

I denne tid måtte jeg af og til ind til Byen for at saboterer, det var trælse ture gennem høje Snedriver !

Det viste sig at (Clemme) var af det rette Stof og kunne holde Mund, skønt Tyskerne førte en forfærdelig Nervekrig imod ham. Da Tyskerne ikke kunne få noget ud af ham, blev han sendt i KZ- lejr, og jeg kunne vende hjem igen.

At likviderer to Mænd !

Var den Aktion jeg var mest ked af at skulle udfører. Det var to Fængselsbetjente der var mistænkt, som Stikkere det har senere om ikke ubegrundet vist sig, at de var uskyldige !

Det hele var Sladder og Intriger + anonyme Breve!

Jeg bliver en Dag tilkaldt og får forelagt nogle anonyme Skrivelser og Trusselbreve, der er tilstilet en Mand indenfor Modstandsbevægelsen! Han føler sig truet. To Mænd er opgivet som Stikkere!

Om jeg vil tage mig af Sagen ?

Og på den ene eller anden Måde få en skriftlig Tilståelse fra dem. Skal jeg sige "Nej" ?

Jeg kan nægte at have med Likvidering at gøre.

Det er uden for vort Feldt desuden har vi specielle Grupper til den Slags! Da jeg får at vide der skal handles hurtigt, påtager jeg mig Jobbet! Den ene Mand er en af mine gamle Spejderkammerater, jeg kan ikke tro han skulle være Stikker !

Jeg sender fornødent Mandskab derud og Instrukser om hvordan de skal forholde sig!

Den anden Mand vil jeg selv tage mig af! Men nu kan jeg kun få fat i en Mand til at hjælpe mig, det er (FUGLEN) Resten af Grupperne har fri og er ikke til at finde!

Vi går op ad Trappen til Huset hvor Manden bor!

Jeg må have Pistolen i Ryggen på "Fuglen" for at få ham med!

Han beder så bønligt: Må jeg ikke nok være fri for dette her ? Du har lovet os at vi ikke skulle være med til at likviderer!

Men hvor trist jeg end er ved Situationen, må jeg bide Tænderne sammen "Kæft" "Fugl" af sted med dig! ! !

Uden for Døren lytter jeg, der er hverken Radio eller Stemmer at høre !

Da jeg har ringet på Dørklokken et par gange er der endelig en der reagerer.

En Barnestemme siger:

"Kom bare ind!". Men Døren er låst, og hver gang vi ringer siger Barnet frimodigt "Kom bare ind!"

Jeg har en Klump i Halsen !

Her står vi, med Tørklæde for Ansigtet, Pistol i Hånden og skal måske skyde et lille Barns Fader ????

Gid Fanden hade alle Stikker, Krig og Småbørn. Vi går ! (lettet)

Det andet Hold traf Manden hjemme, men fik ingen Tilståelse !

Jeg afblæser auktionen !

Folks mening om Sabotører var en Overgang meget delte !

Nogle kaldte os Helte og sagde vi. var raske og modige folk !

Andre kaldte os en Flok Mordere og Terrorister !

Vi gjorde hvad vi kunde, for at optræde så korrekte og danske som muligt ! Til sidst tror jeg også at Folk forstod at vi dræbte og ødelagde ikke af lyst, men fordi det var nødvendigt ! ! !

Justitsen mellem os selv var hård !

Men ikke for hård!

Vi var Soldater !

Men fik Tyskerne fat i os var det DØDEN for så var vi Sabotører. Vi tålte ikke at Sabotører snakkede, optrådte provokerende overfor Tyskerne eller drak spiritus !

Vi vidste hvad det gjaldt !

I Randers f. eks. fik Tyskerne fat i hele underverdenen på grund af en enkelt Mands uforsigtighed. Derfor måtte der streng Justits til !

Vi havde i en af Grupperne fået et uheldig Element ind.

Det var ikke altid nemt at få de fornødne Oplysninger inden en ny Mand blev antaget !

Men nu havde vi altså fået en Fyr der voldte os Bryderier ! Hans første nummer bestod i at bryde ind i Depotet, stjæle en Pistol, true en Købmand ti1 at udleverer sig 6 fl. Brændevin !

Fyren får en skarp irettesættelse og det bliver ham gjort forståeligt at der gives kun en Advarsel !

Nogen Tid senere får han ved List Lejlighed til igen at stjæle en Pistol. Våben og Sprængstof havde vi i et Depot og ingen måtte uden for Tjeneste bære Våben.

På en Restaurant kommer han i Fuldskab i klammeri med en Tysker, trækker Pistolen og truer !

Feldt gendarmeriet bliver tilkaldt. Fyren stikker af, Tyskerne jager ham jeg for underretning om det hændte !

Og nu jager Sabotørene ham også...

Sabotørerne kommer først !

Det er hans egen Gruppe ! De har jo også bedst kendskab til hvor han plejer at færdes. Jagten er endt i hans hus, hvor han sidder helt oppe under Taget på en Hane bjælke !

Med Pistol bliver han truet ned !

Hvad vil i gøre ved mig, skal jeg skydes: spørger han !

Det ved vi ikke endnu vi aner ikke hvad vi skal gøre ved Manden !

Alle Udfaldsveje bevogtes, vi kan ikke få ham ud af Landet. Der er kun et at gøre

.
Ude i Skoven siger han, at han godt selv kan gøre det !

Hans Gruppefører taler til ham Måske er det slem for dig, men for os der skal leve videre er det tusinde gange værre, vi må købe os en Sikkerhed med dit Liv som vi så må tage på vor Samvittighed!

Hvis du vil må du gerne bede en BØN !

Og så kan du hjælpe mig ved at vende Ansigtet den anden vej ! ! !

Efter Kapitulationen gravede vi Liget op og udleverede det til Familien. Vi fortalte så skånsomt som muligt og uden at komme Sandheden alt for nær, hvad der var hændt. Familien der ikke før havde brudt sig særligt om Fyren satte Himmel og Jord i Bevægelse og gik til Pressen !

Nu blev det hele offentlig Samtale emne og Sandheden kom frem om hans Opførsel ! ! ! ! ! ! !

Stadsadvokaten purre frifandt Gruppen for dens handlinger.

Og arbejdet fortsætter Jernbanesabotage, Fabrikker og tyske Virksomheder lægges øde. Firmaer der smugler konserves til Tyskland, vi stjæler det og uddeler til Byens Fattige !

Tyskerne beslaglægger alt Fedt på Slagterierne, vi henter det.

Tyskerne skummer - Danskerne Griner - De fattige glæder sig.

En Værnemager har lige slagtet lo. Svin !

De hænger parat til Aflevering, så nu kommer der en Lastbil ind i Gården ! Manden gnider sig i Hænderne, flinke Folk, disse Tyskere betaler flot. Tre Maskerede Mænd træder ud, to med Pistoler og en med Foto apperat. Hov ! hvad er det her for noget udbryder Manden ! ! !

Du får lov at gætte tre Gange og nu tager vi Flæsket ! ! ! bliver alt det svar han får !

Først bliver Manden og de andre svin fotograferet, så ned i Vognen med Svinene.

Farvel ! du gamle, du behøver ikke at sende bud næste gang du slagter, vi holder os selv underrettet ! !

Næste Nummer af det illegale Presse bringer Referat af Aktionen (Folkets Røst Side 7 ) Dr. Goebe1s skriver propagande til Danskerne, men de får den aldrig!

Natten før Uddelingen henter vi den på Posthuset og smider den i Havnen !

Tyskerne starter et Muslingekogeri ved Havnen, to Gange i Træk besøger vi dem. Første gang stjæler vi Konserves, Vin og Skrivemaskiner til den illegale presse, de kunne aldrig få nok. Og Salt til stjålet Flæsk.

Anden Gang nøjes vi med at sprænge Skidtet i Luften ! ! ! ! !

De ringer og kalder!

Vi kommer og knalder!

Vi er nået til hin minderige første Maj 1945. Den dag hvor Horsens som den første By, fejrede Freden i Europa ! ! ! ! ! ! ! !

Hvor var det forvirret det hele. En Misforståelse der kunne være blevet Katastrofal ! ! Vi fejrede Freden hele Dagen !

Politiet der havde været under Jorden kommer frem og møder op med fuld Humør og Uniform på Stationen. Folk råber Hurra og vifter med Flag i en uendelighed! ! !

Tyskerne er desorienterede!

Forstår ikke hvad det hele betyder ????

Hvorfor har ingen fået Ordre ?? Tænk at fejre Freden uden dem! ! ! ! !

Vi havde på fornemmelsen at der var noget galt på et eller andet Punkt!

KI. 17.00 blev Freden, afblæst. Kl.18.00 fik jeg hilsen fra England Banen sprænges Nord for Horsens i Nat ! ! !

Så var vi sikre på at der ikke var Fred endnu! ! ! ! !

Hver Aften hørte man under Krigen dansk Presse fra England (BBC). Den sluttede gerne med en Hilsen - og så har vi en, Særmelding der lyder - Der er hilsen til Kaj, Hans, Karen, Trine, Jørgen, Lilian, Frands, Meta, o.s.v. - o.s.v. - o.s.v. Der er Hilsen til Langelænderen og Fynboen !

Og det lød jo for uindviede meget uforståeligt.

Frands. Bachu. Lis. Karen. Det var vores Kode. Blev Lis og Frands nævnt på en dag med lige Dato var det en Forvarsling til at holde os klar. Skulle Bachus og Karen komme på en dag med ulige dato, så knaldede vi.

Efter et aftalt System kunne Navne, og datoer varieres. Så Tyskerne fandt aldrig ud af Systemet! ! ! ! ! ! ! !

Nå tilbage til hin første Maj, vi var den aften besjælet af et særligt had til Tyskerne!

Al vor skuffelse skulle have Luft! I Aften skulle Tyskerne få klø ! ! ! ! !

Jeg bestemmer mig for to af de bedste Grupper!

To Mand får ordre til at "stjæle" hver en bil og møde med dem ved Depotet (den ene Bil var Læge Kielers på Torvet, den anden var Vulkanisør Jacobsens på Åbouledarden)

Begge Biler stod altid påfyldt Benzin og olie med Startnøglen et aftalt Sted. I Mellemtiden begiver vi andre os ud til Depotet for at lave Bomber og gøre Våbene klar til Aktion!

Magasinerne bliver fyldt ti MP og Pistoler!

Et Magasin til hver Pistol og to i Reserve! KI. 22.00 holder Vognene uden for med blændede lygter!

Ruten bliver forklaret og vi kører! Landevejen er øde og våd af Regn Det har regnet hele Aftenen, nu er det som om det stilner af. Vi sidder sammenpresset og tavse i Vognen . Ingen føler trang til at tale, hver især har jo også gerne et Problem at tumle med, vi ved jo aldrig om vi kommer hjem efter denne Aktion.

Men sådan har vi det hver Gang. Bilerne jager videre. Nu er vi snart ved Krydset, hvor vi skal dreje nedad Bivejen mod Jernbanen. På bivejen overhaler vi en Patrulje på 10 - 12 Tyskere, de skal ud til afløsning på Linien. Det ændre straks Planen !

Vi kan ikke for Øjnene af dem uden videre parkerer ved Linien men må fortsætte over Viadukten og et stykke ud ad vejen på den anden side af Linien.

Vi svinger til venstre, og kører til vi når en lille Skov, der gør jeg tegn til Stop. Bilerne bliver vendt, så de står klar til hjemturen!

Vi kravler ud og strækker de stive Lemmer, nogle går til Side for at pisse! ! Andre samler Våbnene og står og snakker sagte sammen. Satans osse!

vi skulde rende på de Tyskere, der sker altid noget når vi skal lave om på en Plan! ! ! ! ! ! Nå skal vi så se at komme i Arbejde!

Jeg får hele Flokken efter mig og i Gåsegang går det ned over de regnvåde Marker, langs et Dige ca. 50 m fra Linien gør Flokken holdt og med min MP Skytte og min Køjesæk, som er fyldt med Bomber kravler jeg nu helt ned til Skinnerne for at se på Lokaliteterne! ! ! !

Vi ligger og spejder ud over Terrænget. I halvmørket kniber det med skelne tingene fra hinanden. En Busk er altid en Vagtpost indtil man har stirret længe nok på den, for så at flytte Blikket til det mørke punkt!

Hold Øje med den Busk på den anden Side af Nordsporet når vi kommer ud, siger jeg det skulle ikke undre mig om der er kommet en Maskingevær Rede der. Stedet egner sig til det. Vi lader os rulle ned ad Skrænten og springer ned i Grøften den er temmelig dyb, vi står med Hoved og Skulder over Kanten. Vandet risler iskoldt om Fødderne på os!

Jeg må nu huske at få Støvlerne vulkaniseret tænker jeg, mens jeg forsigtigt står og tripper med våde Fødder. Morian griber mig i armen og giver et kast med Hovedet. Jeg ser ned ad Linien !

To Tyskere kommer imod os, skal vi dække. spørger han. Jeg ser mig tilbage, Gutterne er kommet ned til Hegnet og ligger parate, de har også observeret Tyskerne!

Nej, lad dem bare se os, da vi er så mange så kan det være vi kan få Arbejdsro! ! !

Tyskerne er næsten nået ud foran os, før de får Øje på os!

Det giver et Sæt i dem og da de også får øje på seks Bøssepiber oppe bag Hegnet der tavse følger deres Bevægelser føler de ingen Trang til Diskusson! !

De går med stive langsomme skridt videre, senere sætter de Farten op, og tilsidst løber de som om en vis Herre var i Hælene på dem!

Vi ved de nok skal holde Mund når de når Stationen da de ellers vil blive bebrejdet at de ikke har skudt på os. Hele Banden kommer nu ud på Linien! Vagtposter sættes ud til hver Side. Der arbejdes hurtigt!

Stenene væk fra Skinnerne! Blyanterne trykkes! Sikringer rives af! ind med Bomben der dækkes til med Sten igen! løber ni —ti Skridt! den næste Bombe anbringes Efterhånden som hver Mand har anbragt sine Bomber kommer de tilbage på Skrænten.

På Sydsporet arbejder jeg med en Bombe på ti - tolv meter det er Meningen den skal løfte hele Sporet på lige så lang en Strækning! Denne skal tændes med Krudt lunte og da Gutterne altid beskylder mig for at bruge for kort Lunte har jeg lovet dem i Sikkerhed før jeg tænder.

Nu er de alle tilbage på Skrænten og jeg bukker mig for at tænde. Da hører jeg et Råb!

Halt wass machen Sie da ????

Jeg ser op!

Hvordan kan vore poster være så sløset ????

Jeg er på Linien endnu. deres Arbejde er ikke endt endnu! ! !

Jeg er godt arrig! ! !

Åh! Kæft og skrub af ! ! ! !

Tyskeren kaster Geværet til Kinden og jeg dukker.

Skud brager og en Mand synker stønende sammen inde bag ved mig Jeg vender mig om så Skyd da for Satan skriger jeg. Ah hvor var det prægtige Gutter, aldrig har de fulgt en ordre med sådan en hurtighed og præcision, som nu ! ! !

Syv MP på Rad trommer deres Tappenstreg med Flammer ud i Mørket! Der var ingen chance for Tyskeren 200 Kugler i 2 sek. er ikke nemme at springe for! Magasinerne tages ud, nye smækkes ind, de ser afventende på mig ? Det er godt, se så at komme af Sted, nu tænder Jeg!

Fuglen kommer ned til mig, kan du ikke lige hjælpe mig med at finde min Pistol, jeg lagde den fra mig på Svellerne da jeg hjalp dig før. Vi roder i Mørket og famler over Sveller og Sten, men kan ikke finde den. Skidt! lad så den ligge, du skal få en anden når vi kommer hjem, den Lunte bliver snart for kort " Fuglen" ser op og får Øje på den brændende Lunte jøsses siger han og stormer op ad Skrænten! Da vi når op på Marken kommer Sprængningen vi. synker i Knæ ved Lufttrykket! Sten og Jernstumper regner om Ørene på os ! ! !

Oppe på Marken står en Mand og venter på os!

Henning er såret i Underlivet og han bløder som en Gris. Vi når op til de to Mand der slæber af med ham, de øvrige er forude!

Kan. I ikke afløse lidt han er tung at slæbe med! ! !

Vi får manden imellem os, Benene slæber efter ham, hele underkroppen er lammet. Da vi har løbet et stykke bliver vi afløst ! !

Min Pistol har jeg mistet op over Markerne og da jeg har haft den fra den første Gang, jeg begyndte som Sabotør var jeg ked af at miste den. Jeg låner en Lygte og med den i Hånden leder i den korte Rug, ned igen mod Linien. Nu begynder Kuglerne at fløjte om mig "Fjols" tænker jeg og slukker Lygten, mig skal de ikke længere bruge som Skydeskive! !

Jeg løber tilbage igen. Det er som en Hvepserede nede ved Linien Lysraketter ryger op i en uendelighed!

Bomberne drøner, Tyskerne skyder ind i Buske og Krat! ! !

I sådanne Tilfælde opfører de sig altid fuldstændig Hysteriske.

Da jeg når Bilerne er de klar til Afgang. Henning er i den første Bil Gruppeføren kører selv! Jeg går hen til Vinduet. Vi tager den samme Vej tilbage indtil vi når Århusvej , der tager I over Vær hjem ad Oddervejen, så kan i stikke ind på Hospitalet med Henning. Vi andre dækker jer til gl. Århusvej , så bliver vi her lidt i Oplandet og laver noget Fyrværkeri for at aflede Tyskerne, så 1 kan slippe ind med Henning.

Begge Biler farer frem i et Brøl. Medens vi kører forklarer jeg dem Planen over Hjemturen. Vinduerne bliver straks rullet ned og MP´erne stukket ud.

Når vi skal over Viadukten og den første vogn ikke standser for Tyskerne Kommando, vil vi blive beskudt uden Varsel. Nu kan vi give en Salve idet vi stryger forbi. Hov! hvad er det ? siger Morian hen sidder ved Rattet, nu svinger de sku' til venstre! ! ! !

Følg efter og hold dig lige i Baghjulene på dem ! Niels er sikkert kommet i tanke om et Smuthul uden Vagter han er godt kendt med Terrænet herude. Men vores Chauffør klarer den ikke, han var klar til at svinge til højre og nu får han kontraordre, og vi triller i Grøften. Ud alle Mand, det er en lille Vogn. Løft ! Hvor er man stærk når det gælder, ind i Vognen vi kører igen, men med Arme og Ben ud af Døre og Vinduer. Ustandselig farer lysraketter op mod Himlen og alt er oplyst som den klareste Dag. Efter er Natten dobbelt så mørk. Vi får os rystet til rette, En kugle render bagfra, tværs gennem Vognen og ud gennem Vind spejlet, der blev kun et lille Hul, men Ruden blev i samme Sekund som matteret af mange små Revner. Der er to efter os på Motorcykel. Det er dem der skyder siger Fuglen Slå Bagruden ud og få dem væk. Jeg hænger over Morian og holder øje med Vognen og Vejen foran os! Underligt han kan køre så koldblodigt med al den Skyden der er i og udenfor Vognen. Jeg har slået Stumperne af vindspejlet ud så han bedre kan se. Nu ryger en Serie Skud ud gennem Bagruden ! ! !

Der er ingen efter og mere melder Fuglen, pludselig er den forreste vogn væk!

Vi kører med rasende fart på Bivejen, så ligger der et Hus lige midt på Vejen, med en mægtig Fart farer det mod os. Vognen bliver kastet til Siden. . . . . Træer og Stolper jager mørke og truende forbi i korte glimt, så kommer der et Brag. . . og alt bliver så dejligt stille, det var, som sad man og så en Film, vi havde Dårligt Forståelsen af, at vi selv spillede med. Det hele varede kun Sekunder, men nogle forbandede lange Sekunder.

Jeg prøver at trække mit Ben til mig, der ligger noget tungt på det og det gør ondt.

Et Brøl lyder fra Bunden af vognen, eller rettere det der skulle være bunden, for Vognen ligger på Siden!

Der er en eller anden idiot, der kører sin Støvle hen over ansigtet på mig. Jeg forholder mig roligt og spørger. Er der nogen af Jer der har knækket Halsen! ! ! !

Efter den Banden og Svovlende der bliver er jeg klar over at ingen af os er kommet noget nævneværdigt til ! Lad os så komme ud, sikken en panik der bliver, Flyt dit ben din Odder. Ja for Satan, men tag så alle de MP er væk I har læsset over mig, næh har i nu set Mage til Fjols, nu vil han sku ud gennem den Dør der vender ned mod Jorden. Du skal ikke grine, af nogen, når vi kommer hjem, skal jeg sørge for at Kørekortet bliver taget fra dig, sådan som du kører! ! ! !

Ha! !

Det kan du ikke for jeg har sku' aldrig ejet noget Kørekort!

Vi kommer efterhånden alle ud. Jeg lyser rundt i Vognen, vi har vel ikke glemt noget!

Der ligger en Mappe men Papir er der ikke noget af, jeg tager Tændningsnøglen ud og med vemod forlader vi vores lille Vogn!

Hvor så den træt og forkrøblet ud, som den lå der på den ene Side! Vi vandre ind over Markerne hver med en MP er på Skulderen, på Vejen hvor Tyskerne nu farter rundt skal vi nok holde os fra!

En Raket eksploderer. . . vi smider os og langsomt. . . åh! så forbandet langsomt daler Faldskærm og Lys mod Jorden. Endeligt blir det mørkt, op igen og videre. . . En Raket igen. det samme som før gentager sig!

Endeligt bliver der et længere ophold mellem Raketterne og vi kommer et godt Stykke frem. Jeg holder op mod Kattrup et Punkt der ligger mellem de to veje vi helst skal undgå, gl. Århusvej og Skanderborgvejen. Nu hører vi Tyskerne ude på Vejen, de gør holdt og stiger ud! Så begynder Forestillingen igen. Raketterne ryger op og de skyder ind i Buske og Krat, men vi ligger godt dukket inde på Markerne og lader dem bare skyde. Da vi nu engang sådan ligger i dækning griber Fuglen mig i armen og med en Hvisken der er på Grænsen af Hysteri fortæller han mig, at nu har de os kan du ikke se for satan da, de ligger lige derovre, han peger, skal vi give dem en salve ?

Åh rend og hop mand, det er jo nogle Kvier. Aldrig har jeg hørt nogen sukke så lettet op som "Fuglen".

Vi kommer til en korsvej og vil have konstateret hvor vi er, jeg har intet Kort med og går pr. instinkt!

I en Købmandshandel er der Lys bag et vindue. Vi kalder sagte, men der er ingen der hører os, så råber vi noget højere, og da der stadig ikke reageres på vores kalden Begynder gutterne sagligt og grundigt at fortælle Købmanden hvor meget han i Grunden er værd, hvor simpel o. s.v....

Da de er nået tre, fire Slægtled tilbage i hans Familie må jeg stoppe dem, så vi kan komme videre! ! (Den lille By hed Ørskov) og da jeg senere, efter Kapitulationen, holdte Foredrag i Tvingstrup og fortalte om mine Oplevelser, som Sabotør, kom der en Dame hen til mig da jeg var færdig og Præsenterede sig som Frk. Jensen tror jeg. Og som Købmand i Ørskov ??? Jeg kunne mærke Rødmen!

I Deres Foredrag, kunne jeg forstå at det var hos mig, De havde været den Nat, men forstår De jeg er en enlig Dame og jeg turde ikke lukke op, for der var jo sådan en forfærdelig skyden den Nat!

Jeg hørte også der blev råbt op til mig, men jeg troede det var Tyskerne for jeg forstod ikke hvad de råbte (Gud ske Lov) men kommer De forbi en anden Gang skal jeg nok lukke Dem ind.

Jeg takker mange Gange......

Vi forlader Vejen og inde på Marken får vi Øje på et hus, hvor der også er Lys bag Mørklægningsgardinet. Vi lister hen og banker forsigtigt på Ruden! Lyset bliver slukket derinde og et Ansigt viser sig bag Ruden!

Hør Kammerat kan du lige lukke os ind og fortælle os hvor vi er ?????

A' tør it. var svaret, men efter en del snakken hvor vi blandt andet lover ikke at skyde ham bliver der lukkeet op ! ! ! Det var en Fodermester og hans unge Kone vi var dumpet ind til . Han stirrede på os, og da vi så på hinanden gav vi os til at skrupgrine. Dynd fra Mosen og Grøftevand blandet med Blod! !

Rifter og Flænger fra glas i Bilen og Pigtråd på Markerne havde ikke forskønnet os, tværtimod!

Mit ene Bukseben var flænget fra Hoften og ned, det flagrede stille ved siden når jeg gik!

Vi smed MP erne fra os i en Krog af Stuen og satte os hen til Bordet! ! !

Har du noget vi kan drikke spørger jeg. Halsen er tør og ru som Sandpapir, jeg kan mærke jeg er ved at få Halsbetændelse!

Konen stiller nymalket Mælk på Bordet! Det var en Gude drik! Tænk at Mælk kunde smage så dejligt. Vi får Piberne tændt! Hvor var det rart at komme ind i en oplyst Stue og hvile lidt ud!

En får en Ide!

Hør Niels han har Vagt på Vandværket i Dag fra seks til to !

Lad os gå derned og være til han kommer!

Så kan vi få at vide hvordan det er gået dem og hvordan det ser ud med at komme ind til Byen?

Vi får Fodermesteren til at tegne et Kort over Markveje og Stier til Skoven ved Egebjerg, derfra kan vi så følge åen ned til vandværket. Vi takker Manden og Konen og drager af sted igen ud i Mørket!

Inde på Vandværket kikkede Vagten lidt forundret på os, men jeg forklarede ham sagen, at vi ville vente her til hans kollega kom om morgenen!

Ja!

jeg havde jo en Mistanke om at Niels var med i et eller andet, men kom nu med ind i Vagtstuen der er varme og det varer da en tre Timer inden Niels kommer!

Gutterne smider sig på gulvet og falder i søvn med det samme! !

Jeg sidder og sludre med Vagten, men kan knap holde øjnene åbne. Nu kører Tyskerbilerne forbi oppe på Vejen de kører med Bjerg dæk, hvad der giver en syngende lyd i vejen, så vi kan altid kende dem!

Da var KI. 4.00 Siden hørte vi ikke mere til dem, så da må de havde opgivet Forfølgelsen...

Hvor blev jeg lettet, da jeg så Niels komme kørende ned gennem Hulvejen mod Vandværket så var de altså sluppet igennem med Henning.

På Hospitalet kom Henning på Bordet med det samme! Han var skudt gennem den ene Testikel og Kuglen var gået ud gennem det tykkeste af Låret. De havde prøvet at tappe ham for Vandet med det samme og kunne sige at han ikke vilde få Men af Turen.

Henning kan ikke blive på Hospitalet og da de skal afsted, må de ud af Bagdøren.

Tyskerne er her allerede. Da Tyskerne ikke vil tro Lægen der står og vasker hænder og benægter der har været en såret Sabotør bragt ind, beder de om at se Journalen. Efter at havde kontrolleret den, følte de sig først overbeviste og gik så igen efter at havde undskyldt sig.

Meget Typisk for Tyskerne! !

Det var nogle søvnige og stive Sabotører jeg sparkede op KI. 7.00 for at få dem med ind til Byen.

Åh Nu kan du se hvornår du får os med ud at knalde igen. Det bliver Fandeme værre hver Gang vi er ude!

Først Stabler de flere Tyskere på Banen, så graver de sig ned i Huller, til sidst ender det vel med at de planter Landminer omkring sig selv, så vi skal til at gå og vade i dem osse, men nu er det sku' slut, at du ved det.

Jeg lader dem bare vrøvle, det gør de hvergang. Næste gang jeg kalder stiller de villige og fulde af Energi ! ! Enkelt og parvis slentre vi ind til Byen.

En ny Dag er begyndt! ! !

Arbejdet skal også passes, det bliver en drøj Dag og når man sidder og "nikker" på Arbejdspladsen driller Kollegaerne med. Nå har du nu været ude at solde i Nat igen. (Hvor har jeg proppet dem med Løgn mange Gange når jeg haltende og forrevet er mødt på Arbejde)

Nye Opgaver ligger og venter på at blive udført! !

Dog Gutterne skal have fri et par Nætter for at få udhvilet.

Den fjerde Maj 1945 om Aftenen sidder vi og tilrettelægger et Afsporingsattentat mod et tysk Orlovs tog der skulde komme Nordfra! ! Der bliver lukket op for Radioen og stillet ind på England, vi må hører om der er en Hilsen til Frands og Bachug, det er vores Kode og så hører vi BUDSKABET om Freden.

Hvordan tog vi det. Hvad gjorde vi ?????

Hvordan opførte vi os ????

Hylede og skreg vi af glæde, som vi sagde, vi ville når vi talte om Freden førhen ! !

Vi sad så stille og kunne ikke fatte at det var sandt, at vi aldrig mere skulle vågne brat op i bange Anelser, når en Bil bremsede op ude på Vejen, og tro at nu blev man hentet????

Aldrig mere være bange for Gestapo ???

Lidt efter lidt gik det op for os, der er FRED....

Vi listede af, en efter en, var vi blevet siddende i meget længere, havde vi sat os til at tude.

Jeg gik og så på Folks Glæde på Vejen hjem !

Hvor de Jublede og faldt hinanden om Halsen !

Råbte lo og græd på engang !

Jeg selv gik så uvirksom, som om jeg var udenfor det hele, men hvad vi skulle vel først vænne os til Freden, som vi vænnede os til Krigen!

Nu er der gået et år, SØMANDEN er blot et navn nu, der er mange, mange andre Danske der ønskede at vise at han var og tænkte dansk og gøre sin lille Del til at gøre.

DANMARK FRIT !

Efter Kapitulationen fik jeg, ved en lille Højtidelighed som blev holdt på Fabrikken, af Tillidsmanden overrakt en smuk Gave som jeg blev meget glad for:

- En Kongenål af Guld.

- Et meget fint Foto apparat.

- Et Cigaret etui med Inskription.

Det var alt sammen fra mine Kollegaer som en Tak for min Indsats.


Løsning Jan. 1985


Dette er et afskrift efter Sømandens" Anders Peter Husted Andersen´s egen håndskrevne beretning fra juni 1946.


Ove Lykkeberg

RapidWeaver Icon

Made in RapidWeaver