Afhørring efter krigen


Afhørring af Kurt Klebek, SS-Hauptsturmführer i Neuen­gamme-lejren. (leder af KZ-Hannover-Stöcken)

Forsvarer: Hvad var Deres opgave i Neuengamme? Vidne: Jeg var i en udelejr i Hannover. Forsvarer: Ledte De denne udelejr? Vidne: Ja. Forsvarer: Hvor mange fanger havde De der ? Vidne: Det varierede. Forsvarer: Hvilket arbejde var fangerne beskæftiget med?

Vidne: Med fremstillingen af akkumulatorer.

Forsvarer: Var arbejdet hårdt?

Vidne: Nej. Forsvarer: Var ernæringen tilstrækkelig?

Vidne: Ja.

Forsvarer: Hvor mange syge havde De i gennemsnit?

Vidne: Ca. 50. Vi havde et enkelt revir. Forsvarer: Hvor mange afgik ved døden? Vidne: Meget få. Jeg kan ikke sige det nøjagtigt, men 5 - 6 om måneden i vinter-kvartalet 1944/45. De blev noteret i Neuengamme.

Forsvarer: Er det Dem bekendt, at lejren Ahlen, som også til­hørte Neuengamme, fik jøder fra øst i slutningen af 1944, og hvilken tilstand var de i?

Vidne: De kom fra Auschwitz og var i en meget dårlig til­stand.

Forsvarer: Ved De, hvad denne kommando i Ahlen var beskæfti­get med, og om det var særligt hårdt arbejde?

Vidne: Bjergværksdrift. Arbejdet var ikke så slemt.

Forsvarer: Var bjergværksdriften en såkaldt specialindsats?  Og stod denne specialindsats under gruppefører dr. Kammler?

Vidne: Det var en specialindsats for rustningsindustrien og stod under områdegruppe C.

Forsvarer: Blev der ofte afholdt ledelsessamtaler med Pauly?­

Vidne: Ja.

Forsvarer: Roste eller irettesatte han sine underordnede? Vidne: For det meste irettesatte han dem. Han var ret sparsom med ros.

Forsvarer: Mener De, at der var en grund til det?

Vidne: Jeg kender ikke de andre lejre.

Forsvarer: Blev spørgsmålet om mishandling af fanger også behandlet?

Vidne: Vi skulle hver måned skrive under på, hvordan fan­gerne skulle behandles.

Forsvarer: Var det strengt forbudt at slå fangerne?

Vidne: Ja.

Forsvarer: Blev det også diskuteret, hvad der skulle ske, hvis en fange gik til?

Vidne: Det skulle meldes til Neuengamme.

Forsvarer: Havde Unterführerne lov til selv at straffe?

Vidne: Nej.

Forsvarer: Mindes De, om dr. Trzebinski var ombord på "Cap Arcona"?

Vidne: De 3 dage, nej.

Forsvarer: Kender De heller ikke noget til nogle afgørelser, han skulle have truffet der?

Vidne: Nej.

Statsadvokat: De sagde, at Pauly ikke roste Dem særlig meget. Hvorfor irettesatte han Dem?

Vidne: Jeg personligt blev ikke irettesat, kun de andre.

Forsvarer: Hvorfor?

Vidne: For det første var fangerne ikke indkvar­teret rig­tigt, for det andet havde han fået et dårligt indt­ryk af det hele på sine inspektionsrej­ser.

Statsadvokat: Hvad mener De med "det hele"?

Vidne: Indkvarteringen og arbejdsrummene.

Statsadvokat: Irettesatte han nogensinde folk for ikke at skaf­fe mad nok?

Vidne: Nej.

Statsadvokat: Deres kommando var altså den bedste? Vidne: I Neustadt var det almindeligt kendt, at Hannover var den bed­ste kommando. Statsadvokat: Der var flere kommandoer i Hannover? Vidne: Jeg var i Hannover-Stöcken. Statsadvokat: Hvor mange muselmænd blev der afgivet fra Deres kommando, da hovedlejren blev evakueret?

Vidne: De muselmænd, jeg havde, blev alle overgivet til Belsen.

Statsadvokat: Kom kun de syge til Belsen? Vidne: De kom alle derhen. De raske gik, eftersom der kun var 60 km.  De, der ikke kunne gå, blev trans­porte­ret pr. bane - ca. 200 personer. Statsadvokat: Hvorfor ikke til Neuengamme? Vidne: Kommandant Paulys ordre. Statsadvokat: Vi har hele tiden fået at vide, at kun syge kom til Belsen? Vidne: Jeg sendte Obersturmführer Stöhr til Han­nover med besked om at lade alle fanger marchere til Belsen. De var først på vej til Neuen­gamme og blev så om­dirigeret til Belsen. Statsadvokat: Flere af de anklagede her har i deres skriftlige udtalelser sagt, at de pryglede fangerne i hoved­lejren Neuen­gamme, og at de lovmæssigt var beret­tiget til det. Vidne: Det tror jeg ikke. Så ville den månedlige appel jo have været illusorisk. Statsadvokat: Var det anderledes i Deres lejr? Vidne: Sådan noget fandt ikke sted i min lejr. Jeg gav for­budet videre til mine vagter. Statsadvokat: Men befalingen blev ikke fulgt? Vidne: Den blev fulgt hos mig. Hvis det var nødvendigt at straffe, ansøgte jeg skriftligt om det. For det meste blev fangerne så beordret til Neuengamme. Statsadvokat: Hvor længe varede det, før De fik svar? Vidne: Jeg har aldrig sendt en ansøgning afsted, og der blev heller ikke stra­ffet. Statsadvokat: Hvor længe var De der? Vidne: 8 måneder. Statsadvokat: Udarbejdede De i de 8 måneder aldrig en an­søgning til Neuengamme? Vidne: Et par gange blev der beordret "hård lejr". Statsadvokat: Hvor længe var svaret undervejs? Vidne: Fra 14 dage til 3 uger. Statsadvokat: Hvem underskrev det? Vidne: Lejrkommandanten. Statsadvokat: Det havde vel varet mindst 6 uger, hvis det skulle til Berlin? Vidne: Alt efter hvordan postforbindelserne var. Statsadvokat: Hvor mange andre kommandoer var der i området  Neuengamme? Vidne: Fem: Stöcken - Ahlen - Brinka-Eisenwerke - Conti Gummiwerke - Deurach. Retspræsident: Hvor mange var der i Deurach (Miesburg)? Vidne: Ca. 1.000. Retspræsident: Var der ca. 4.500 mennesker i området Hannover? Vidne: Ja. Retspræsident: Af dette tal har man for månederne januar/fe­bruar/marts givet os tallet 453. Vidne: Det ved jeg ikke. Retspræsident: Hvad skete der, hvis en af Deres arbejdere blev uarbejdsdygtig? Vidne: Han blev undersøgt af værklægen, og hvis denne fastslog, at han ikke kunne arbejde, stillede jeg ham til Neuengammes rådighed. Retspræsident: Fik De så en anden? Vidne: Ikke altid. Firmaet skulle sende en ny ansøg­ning.