Afhørring af Kurt Klebek, SS-Hauptsturmführer i Neuengamme-lejren. (leder af KZ-Hannover-Stöcken)
Forsvarer:
Hvad var Deres opgave i Neuengamme?
Vidne:
Jeg var i en udelejr i Hannover.
Forsvarer:
Ledte De denne udelejr?
Vidne:
Ja.
Forsvarer:
Hvor mange fanger havde De der ?
Vidne:
Det varierede.
Forsvarer:
Hvilket arbejde var fangerne beskæftiget med?
Vidne:
Med fremstillingen af akkumulatorer.
Forsvarer:
Var arbejdet hårdt?
Vidne:
Nej.
Forsvarer:
Var ernæringen tilstrækkelig?
Vidne:
Ja.
Forsvarer:
Hvor mange syge havde De i gennemsnit?
Vidne:
Ca. 50. Vi havde et enkelt revir.
Forsvarer:
Hvor mange afgik ved døden?
Vidne:
Meget få. Jeg kan ikke sige det nøjagtigt, men 5 - 6 om måneden i vinter-kvartalet 1944/45. De blev noteret i Neuengamme.
Forsvarer:
Er det Dem bekendt, at lejren Ahlen, som også tilhørte Neuengamme, fik jøder fra øst i slutningen af 1944, og hvilken tilstand var de i?
Vidne:
De kom fra Auschwitz og var i en meget dårlig tilstand.
Forsvarer:
Ved De, hvad denne kommando i Ahlen var beskæftiget med, og om det var særligt hårdt arbejde?
Vidne:
Bjergværksdrift. Arbejdet var ikke så slemt.
Forsvarer:
Var bjergværksdriften en såkaldt specialindsats? Og stod denne specialindsats under gruppefører dr. Kammler?
Vidne:
Det var en specialindsats for rustningsindustrien og stod under områdegruppe C.
Forsvarer:
Blev der ofte afholdt ledelsessamtaler med Pauly?
Vidne:
Ja.
Forsvarer:
Roste eller irettesatte han sine underordnede?
Vidne:
For det meste irettesatte han dem. Han var ret sparsom med ros.
Forsvarer:
Mener De, at der var en grund til det?
Vidne:
Jeg kender ikke de andre lejre.
Forsvarer:
Blev spørgsmålet om mishandling af fanger også behandlet?
Vidne:
Vi skulle hver måned skrive under på, hvordan fangerne skulle behandles.
Forsvarer:
Var det strengt forbudt at slå fangerne?
Vidne:
Ja.
Forsvarer:
Blev det også diskuteret, hvad der skulle ske, hvis en fange gik til?
Vidne:
Det skulle meldes til Neuengamme.
Forsvarer:
Havde Unterführerne lov til selv at straffe?
Vidne:
Nej.
Forsvarer:
Mindes De, om dr. Trzebinski var ombord på "Cap Arcona"?
Vidne:
De 3 dage, nej.
Forsvarer:
Kender De heller ikke noget til nogle afgørelser, han skulle have truffet der?
Vidne:
Nej.
Statsadvokat:
De sagde, at Pauly ikke roste Dem særlig meget. Hvorfor irettesatte han Dem?
Vidne:
Jeg personligt blev ikke irettesat, kun de andre.
Forsvarer:
Hvorfor?
Vidne:
For det første var fangerne ikke indkvarteret rigtigt, for det andet havde han fået et dårligt indtryk af det hele på sine inspektionsrejser.
Statsadvokat:
Hvad mener De med "det hele"?
Vidne:
Indkvarteringen og arbejdsrummene.
Statsadvokat:
Irettesatte han nogensinde folk for ikke at skaffe mad nok?
Vidne:
Nej.
Statsadvokat:
Deres kommando var altså den bedste?
Vidne:
I Neustadt var det almindeligt kendt, at Hannover var den bedste kommando.
Statsadvokat:
Der var flere kommandoer i Hannover?
Vidne:
Jeg var i Hannover-Stöcken.
Statsadvokat:
Hvor mange muselmænd blev der afgivet fra Deres kommando, da hovedlejren blev evakueret?
Vidne:
De muselmænd, jeg havde, blev alle overgivet til Belsen.
Statsadvokat:
Kom kun de syge til Belsen?
Vidne:
De kom alle derhen. De raske gik, eftersom der kun var 60 km. De, der ikke kunne gå, blev transporteret pr. bane - ca. 200 personer.
Statsadvokat:
Hvorfor ikke til Neuengamme?
Vidne:
Kommandant Paulys ordre.
Statsadvokat:
Vi har hele tiden fået at vide, at kun syge kom til Belsen?
Vidne:
Jeg sendte Obersturmführer Stöhr til Hannover med besked om at lade alle fanger marchere til Belsen. De var først på vej til Neuengamme og blev så omdirigeret til Belsen.
Statsadvokat:
Flere af de anklagede her har i deres skriftlige udtalelser sagt, at de pryglede fangerne i hovedlejren Neuengamme, og at de lovmæssigt var berettiget til det.
Vidne:
Det tror jeg ikke. Så ville den månedlige appel jo have været illusorisk.
Statsadvokat:
Var det anderledes i Deres lejr?
Vidne:
Sådan noget fandt ikke sted i min lejr. Jeg gav forbudet videre til mine vagter.
Statsadvokat:
Men befalingen blev ikke fulgt?
Vidne:
Den blev fulgt hos mig. Hvis det var nødvendigt at straffe, ansøgte jeg skriftligt om det. For det meste blev fangerne så beordret til Neuengamme.
Statsadvokat:
Hvor længe varede det, før De fik svar?
Vidne:
Jeg har aldrig sendt en ansøgning afsted, og der blev heller ikke straffet.
Statsadvokat:
Hvor længe var De der?
Vidne:
8 måneder.
Statsadvokat:
Udarbejdede De i de 8 måneder aldrig en ansøgning til Neuengamme?
Vidne:
Et par gange blev der beordret "hård lejr".
Statsadvokat:
Hvor længe var svaret undervejs?
Vidne:
Fra 14 dage til 3 uger.
Statsadvokat:
Hvem underskrev det?
Vidne:
Lejrkommandanten.
Statsadvokat:
Det havde vel varet mindst 6 uger, hvis det skulle til Berlin?
Vidne:
Alt efter hvordan postforbindelserne var.
Statsadvokat:
Hvor mange andre kommandoer var der i området Neuengamme?
Vidne:
Fem: Stöcken - Ahlen - Brinka-Eisenwerke - Conti Gummiwerke - Deurach.
Retspræsident:
Hvor mange var der i Deurach (Miesburg)?
Vidne:
Ca. 1.000.
Retspræsident:
Var der ca. 4.500 mennesker i området Hannover?
Vidne:
Ja.
Retspræsident:
Af dette tal har man for månederne januar/februar/marts givet os tallet 453.
Vidne:
Det ved jeg ikke.
Retspræsident:
Hvad skete der, hvis en af Deres arbejdere blev uarbejdsdygtig?
Vidne:
Han blev undersøgt af værklægen, og hvis denne fastslog, at han ikke kunne arbejde, stillede jeg ham til Neuengammes rådighed.
Retspræsident:
Fik De så en anden?
Vidne:
Ikke altid. Firmaet skulle sende en ny ansøgning.
